Om Forum
Forum for brugerindflydelse og metodeudvikling’Forum for brugerindflydelse og metodeudvikling’ er et projekt, som sætter fokus på metoder, der giver brugerindflydelse til socialt udsatte grupper som fx mennesker med udviklingshæmning, sindslidelse og hjemløse.
Projektet har til formål at sikre udvikling og fastholdelse af viden, erfaringer, metoder og gode eksempler indenfor det sociale arbejde med særlig fokus på brugerindflydelse. Som en del af projektet skal der etableres en platform for videreudvikling af metoder til inklusion af sårbare og udsatte befolkningsgrupper gennem empowerment og deltagelse.
Projektet skal indsamle og systematisere viden, for derefter at distribuere den indsamlede viden og de tilknyttede erfaringer. Endvidere skal projektet danne ramme om udveksling af informationer og meninger. Og endelig skal projektet ude i praksis udvikle og igangsætte kurser og projekter om implementering af relevante praktiske metoder og brugerindflydelse, der retter sig mod såvel brugere som støttepersonale.
Projektet er et partnerskab mellem Socialt Udviklingscenter SUS og KFUM’s Sociale Arbejde i Danmark. Projektet rummer to delprojekter, som ovenstående parter selvstændigt har ansvaret for.
Læs mere om projektet og dets aktiviteter i projektbeskrivelsen.